Hop til hovedindholdet

Vejle Kommune logo

Online erhvervsbriefing - Digitalisering som driver


Dato og tid

Onsdag d. 17. marts 2021 kl. 08:30 til 09:15

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 17. marts 2021 kl. 08:35

Sted

Online Online

Online erhvervsbriefing - Digitalisering som driver


Online erhvervsbriefing - Digitalisering som driver



Corona situationen er med til at fremskynde den digital omstilling, som har været i gang i mange år. Spørgsmålet er nu hvordan vi griber de muligheder, som teknologien byder på.

Der sker mange spændende ting i Vejle inden for digitalisering. Senest er det nye AI Innovation House opført i Dandy Business park. Det nye hus ønsker at være en neutral innovationslegeplads for alle, der arbejder med, og interesserer sig for, digitalisering og kunstig intelligens i øjenhøjde. Ambitionen er et vækstmiljø, som bringer mennesker, virksomheder, vidensinstitutioner, netværk, myndigheder og studerende sammen om at skabe nye muligheder.

Men hvordan kan man som virksomhed bruge huset? Det vil Malene Østergaard, Chief Operating Officer, daglig leder og match-maker i AI Innovation House fortælle mere om til denne erhvervsbriefing, og give os en virtuel rundvisning i det nye hus der åbner 1. marts.



Udover Malene Østergaard får vi også besøg af to lejere og en partner fra AI Innovation House, der i en paneldebat vil reflektere over de muligheder de ser for at digitalisere. Helt konkret og i øjenhøjde. 

I panelet er:

René Lange, VP, Managed Services, Cloud & Information Management, Atea
Atea har en bred erfaring med digitalisering. René vil med sine mange eksempler inspirere til, hvordan I starter på dataprojekter fx baseret på Microsoft Azure med stor effekt. René er optaget af den agilitet, der kan give SMVer en digital fordel i konkurrencen mod de store etablerede virksomheder.

Jesper Holm, Founder & Partner, MIQID
Jesper ejer en virksomhed, der for alvor tænker ud af boksen digitalt. Målet er at udkonkurrerer de eksisterende produkter i markedet med henblik på at brugeren kan navigerer i den digitale verden. Med MIQID har Jesper i den grad udfordret det eksisterende. Lyt med når Jespers krøllede hjerne giver et perspektiv på at forny det eksisterende.  

Carsten Brock, Data & AI Lead, Pedab Denmark
En lang erfaring fra internationale producenter fx IBM og den nordiske distributør Pedab, har skabt Carstens passion for SMV virksomhederne.
Han tror det meget handler om begrænsninger i SMV’ernes egen ”Digitale Forestillings Evne”, og det kan de hjælpes med, med ganske simple midler.

De vil komme med konkrete eksempler uden buzzwords, hvordan man kommer i gang og får gevinst på kort sigt. Fokus bliver hvordan man øger digitalt salg og bruger data intelligent, uden en stor opstarts investering.

Malene vil være moderator for paneldebatten.


Borgmester Jens Ejner Christensen indleder med en opdatering og status på den lokale situation i Vejle.

Praktisk information
Ved tilmelding modtager du en mail med direkte link til mødet og praktiske oplysninger om de forskellige muligheder for at logge på. Det vil være muligt at deltage fra både computer, tablet og mobiltelefon. Ligeledes er der mulighed for at stille spørgsmål undervejs i mødet.

Vejles Erhvervskontaktudvalg, som er et samarbejde mellem kommunen og de lokale erhvervsforeninger, inviterer til online erhvervsbriefing den 3. onsdag i måneden kl. 8.30. Her giver vi en kort status på den lokale erhvervsudvikling og tager et aktuelt emne op.

Vi håber på, at mange af jer vil deltage!

Venlig hilsen
Vejles Erhvervskontaktudvalg

De lokale erhvervsforeninger, der står bag online erhvervsmøder, er BusinessVejle, City Vejle, VB’s erhvervsklub, AktivErhverv Egtved, Give Handel og Erhverv, Børkop Handel og Erhverv og Jelling Turist- og Erhvervsforening.