Hop til hovedindholdet

Vejle Kommune logo

Vejle Erhverv Kører Grønt


Dato og tid

Fredag d. 1. oktober 2021 kl. 14:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 30. september 2021 kl. 22:00

Sted

Torvehallerne, Fiskergade 2, 7100 Vejle Torvehallerne
Fiskergade 2
7100 Vejle

Vejle Erhverv Kører Grønt


Arrangementsbeskrivelse



Vejle Erhverv Kører Grønt holdes i Torvehallerne, Fiskergade 2, Vejle. Arrangementet er blevet til i samarbejde med BusinessVejle og City Vejle. Det er nødvendigt at tilmelde sig til Vejle Erhverv Kører Grønt.

Følgende talere kan opleves ved arrangementet.

14:00-14:10 Sådan vil Vejle Kommune reducere CO2 udledningen V/ Michael Sloth, Direktør for Teknik og Miljø

Vejle Kommune fortæller om arbejdet med Klimaplanen, der blev vedtaget i 2020. Klima-planen sætter retning for kommunens arbejde med at opnå målet om klimaneutralitet i 2050 og delmålet om 70 % nedbringelse af CO2-udledningen i 2030.

14:10-14:20 En ladestander giver kun mening, når den bruges og bruges rigtigt V/ Foreningen Elbilby

Det kan være svært at skelne fup og fakta fra hinanden, når det kommer til elbilsmarkedet og ladestanderbranchen. Derfor hjælper Foreningen Elbilby Vejle Erhverv godt på vej med at køre grønt i et oplæg, der beskriver status quo på elbilsmarkedet i Danmark.

14:20-14:40 Fra tanke til realitet
V/ John Nyhøj Kristensen, Direktør i Base2Charge

Om overvejelserne bag at starte en ny virksomhed helt fra bunden af. Hvordan rammer man ind i den blå plet i et RED Ocean duopol marked?

14:40-15:00 Den samfundsøkonomiske udvikling af elnettet i respekt for elbilernes udvikling
V/Charles Nielsen, Trefor

De fleste er enige om, at elbilerne er kommet for at blive. Det stiller krav til elnettet, der skal levere den ladekapacitet, der er nødvendig, når den danske bilflåde skal elektrificeres. Dette kalder på en stadig fornyelse og renovering af elnettet i Trekantområdet, således det kan leve op til de nuværende behov med respekt for det fremtidige behov.

15:00-15:30 Gladsaxe Case: Virksomheder kender ikke CO2-udledning fra transport
V/ Frank Buchmann, Managing Director GreenWay Logistics

Der er et stort potentiale i at reducere CO2-udledningen ved at organisere gods- og vare­transport mere hensigtsmæssigt. Det kræver, at man kender sit CO2-aftryk i hele transport­kæden. Hør om Gladsaxe Kommune Casen, hvor fem virksomheder deltog i et pilotprojekt, der giver viden om bæredygtige logistikløsninger.

15:30-16:00 Elbilerne kommer!
V/ Maja Sig Vestergaard, (E-)mobilitetsplanlægger Rambøll

I oplægget dykker vi ned i, hvordan fremtidens bilpark kommer til at se ud. Hvor mange elbiler kan vi forvente at se på vejene, og hvordan kommer vi til at lade? Hvad betyder det for os, som er bilister, og alle dem der ejer bygninger? Og hvad kan virksomhedernes rolle være i omstillingen af bilparken? Kom og hør nogle bud på svar på disse spørgsmål.

 Læs mere om Vejle Kører Grønt her

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformationer til arrangør

Vejle Kommune
Tlf: +45 29 74 65 33
mavch@vejle.dk

Kontaktinformationer til arrangør

Vejle Kommune
Tlf: +45 29 74 65 33
mavch@vejle.dk