Hop til hovedindholdet

Vejle Kommune logo

STRØMSTYRKE - til din virksomhed


Dato og tid

Tirsdag d. 5. september 2017 kl. 09:00 til torsdag d. 19. april 2018 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 29. august 2017 kl. 12:00

Sted

Spinderihallerne, Spinderigade 11, 7100 Vejle Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100 Vejle

STRØMSTYRKE - til din virksomhed


Arrangementsbeskrivelse

Mangler du nye metoder og netværk til at udvikle din virksomhed? 

Så giver STRØMSTYRKE dig konkrete værktøjer til at skærpe din virksomhed og styrke dine kompetencer som virksomhedsejer. 

STRØMSTYRKE er et forretningsudviklingsforløb for dig der har været i gang de sidste 1-5 år, men ønsker at løfte din virksomhed til det næste niveau. Målet er at forbedre dine lederkompetencer og virksomhedens bundlinje gennem træning i strategisk ledelse, innovation, salg, netværk samt branding og kommunikation.

Du får adgang til:

  • Et team af inspirerende undervisere med teoretisk og praktisk erfaring.
  • En coach der er din fortrolige back up undervejs.
  • 12 moduler og 3 netværksarrangementer i løbet af de 9 måneder.
  • ’Quick Charge’-valgfag du frit kan supplere med under hele forløbet.

Igennem 9 måneder mødes du 1-2 gange om måneden med resten af dit hold hvor du styrker dit netværk, får sparring og arbejder 'hands on' med dig selv og din virksomhed. Herigennem får du indsigt i nye veje til at optimere din omsætning, dit brand og din egen arbejdsstruktur og skabe en positiv udvikling for din virksomhed.

Forløbet er målrettet etablerede iværksættere, der arbejder kreativt og innovativt med produkter, processer og services og som har etableret virksomhed indenfor de seneste 5 år.

 



Send din ansøgning

Der er plads til 25 deltagere, så send din ansøgning med det samme ved at udfylde tilmeldingen til højre.

Interviews afholdes løbende.

Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi kontakte dig og invitere dig til et interview. Ved interviewet får du mulighed for at præsentere dig selv, stille spørgsmål og afstemme dine forventninger. Samtidig får vi mulighed for at høre lidt mere om dig og din virksomhed.

Interviewet varer ca. 30-60 min. og arrangeres på forhånd.

Udvælgelsesprocessen skal sikre, at du har vækst- og udviklingspotentiale og er motiveret for at bruge den nødvendige tid og energi på at deltage i forløbet. Ambitionen er, at holdet vil syde af dynamik og udvikling.

Ansøgningsfrist: 28. august 2017



Spørgsmål? Kom og hør mere!

Har du lyst til at høre mere om Strømstyrke og hvorvidt forløbet er noget for dig? Så afholder vi infomøder i august måned. Kig ned til en kop kaffe og en snak:

Fredag den 11. august kl. 8.30-10.00 i Spinderihallerne eller
Torsdag den 17. august kl. 16.30-17.30 hos Brød & Co

Har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte projektmedarbejder Christina Desirée Jensen på chdje@vejle.dk eller 2180 8837

STRØMSTYRKE er en del af det EU-finansierede projekt MEDSTRØM, og er målrettet iværksættere der har haft CVR-nummer i 1-5 år (tidligst 1/1-2012).

Læs mere om forløbet på SPINDERIHALLERNES hjemmeside.


Betingelser for deltagelse

Deltagelse i Strømstyrke er gratis, men du investerer din tid i uddannelsesforløbet. Du betaler et samlet deltagergebyr på 1750,- for kaffe, kage og frokost til modulerne, og beløbet skal betales ved kursusstart. Prisen er ikke inklusiv forplejning til valgfag.

Når du er optaget på forløbet forventes du at bruge cirka 25 timer om måneden til forberedelse og deltagelse i undervisningen - altsammen tid, der går direkte til videreudvikling af din forretning. Tiden du bruger registreres og er med til at finansiere dygtige konsulenter gennem hele forløbet. Vi lover at gøre papirarbejdet så simpelt og nemt for dig som muligt.

Som deltager skal du oplyse din lokale koordinator om følgende økonomiske nøgletal for din virksomhed i årene 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018:

  • Omsætning
  • Antal medarbejdere
  • Antal samarbejdspartnere (økonomisk forbundne, herunder underleverandører)

Fremtidsfabrikken i Svendborg er projektholder på Strømstyrkeforløbet, og bruger i den forbindelse dine økonomiske data som måleparametre på projektets effekt, og dine data vil blive behandlet fortroligt.

Ved indsendelse af dette ansøgningsskema erklærer du dig indforstået med nævnte betingelser.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >