Vejle Kommune

Erhvervsarrangement: Nye boliger på landet


Dato og tid

Onsdag d. 13. november 2019 kl. 09:00 til 12:15

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 6. november 2019 kl. 23:00

Sted

Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle

Arrangør

Peter Sepstrup
+45 21291782
pekse@vejle.dk

Nye boliger på landet

Et arrangement for jer der er interesseret i, hvordan vi kan udvikle nye boliger på landet i Vejle Kommune.

Formål
Balancen i Vejle Kommune er udfordret af en by der vokser hurtigere end oplandet og af en stadig ældre befolkning som rykker mod byen. Modtendenser er der masser af – bofællesskaber, interesse for at blive i lokalområdet længst muligt, naturinterresse, ny digital infrastruktur – men hvordan omsætter vi dem i nye boliger på landet?

Vil du være med til at udforske spørgsmålet med afsæt i det konkrete boligmarked i Vejle Kommune sammen med kloge hoveder fra lokalområdet og resten af landet? Vi har en ambition om at finde fem konkrete forslag til, hvordan man kan bygge nye boliger på landet i Vejle Kommune.

Vi indbyder dig derfor til et erhvervsarrangement for ejendomsmæglere, bygherrer, rådgivere, tegnestuer og investorer med 20 pladser, hvor vi vil blive klogere på udfordringen med at skabe nye boliger på landet. På landet vil sige vi har fokus på landsbyer med under 2000 indbyggere indenfor 10 – 25 minutter fra Vejle, Kolding og Billund. I alt cirka 40.000 mennesker ud af 114.000 indbyggere i Vejle Kommune bor i og nær landsbyer i kommunens opland.

Formen er et deltagerdrevet erhvervsarrangment hvor oplægsholdere og gæster sammen gør hinanden klogere.

Program

09.00 Ankomst og morgenkaffe

09.30 Velkomst

09.35 Sådan vil Vejle Kommune skabe bedre balance i boligudviklingen mellem land og by.
Ved Thyge Havgaard Bjerring, udvalgsformand og byrådspolitiker i Vejle Kommune og planchef Lars Buksti, Vejle Kommune

Oplandet i Vejle Kommune er inde i en positiv udvikling. Med tendenser som flere ældre borgere og flere singler, skal der nye, moderne, mindre og seniorvenlige boliger til for at fastholde den udvikling.

Hvorfor skal vi have flere boliger på landet? Hvad gør Vejle Kommune for at sikre det? Hvilke samarbejder er der brug for mellem private og kommune? Med afsæt i Vejle Kommunes boligpolitik. Fælles oplæg

10.00 Udforskning af hvad der fremmer nye boliger på landet.
Deltagerdrevet, mindre grupper

Hvad skal der til for at komme i gang på det lokale boligmarked på landet? Udforskning af hvad det er for projekter der lykkes. De vigtigste handlinger for private og offentlige aktører ud fra deltagernes erfaringer.

Kl. 10.30 Det lokale ejendomsmarked for leje og ejerboliger
Ved ejendomsmægler Susanne Sandholm Hansen, Danbolig, Give

Kl. 10.55 Kaffepause

Kl. 11.10 Et nationalt perspektiv på seniorboliger på landet
Ved Paul Erik Weidemann, bestyrelsesformand OK-Fonden.

OK-Fonden administrerer 1300 boliger de selv har opført, blandt andet 480 boliger fordelt på 29 seniorbofællesskaber

Kl. 11.35 Anbefalinger. Fælles dialog

Med afsæt i udforskningen – hvem skal handle og hvad skal de gøre? Anbefalinger til at skabe flere nye boliger på landet i Vejle Kommune.

Kl. 12.05 Afslutning.

Kl. 12.15 Frokost


Pris: Gratis ved aktiv deltagelse

Kontaktperson
Peter Sepstrup
Projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune
Mobil: +45 21 29 17 82
Mail: pekse@vejle.dk

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Peter Sepstrup
+45 21291782
pekse@vejle.dk